25.05.2020
Så er der taget hul på den 7. uge, og inden længe er de lækre basser på vej hjem til deres blivende familier. Alle har fået ormekur for 2. gang og vægten ligger imellem 3940g – 4710g. Ventetiden er lang for Jer kommende hvalpefamilier, som går og venter på endelig at få samlet jeres familieforøgelse. For os, kan vi slet ikke forstå hvor tiden bliver af, og virkeligheden nærmere sig med raske skridt, hvor vi skal sende basserne videre ud i verden til nye oplevelser. Heldigvis kan vi glæde os over, at basserne har fået de bedste adoptionsfamilier. Det har været en fornøjelse at have haft besøg af flere af Jer i denne uge, og endnu engang se Jer sammen med basserne, hvor 2 som 4 benede har hygget sig gevaldigt. 🙂
Tiden løber af sted imens at basserne bliver godt introduceret i forskellige miljøer og forskellige mennesker. De er alle efterhånden trygge ved at bevæge sig på hele matriklen og på forskellige underlag, som de dagligt boltre sig på. I denne uge er de også rykket ud i køkken/bryggers, når de har været lidt af alene med Fanta samt når de skal sove om natten. Det tog dem ca. et døgn at vende sig til, og det ser ud til at de elsker at ligge på fliserne som de foretrækker fremfor tæpperne. Den sidste tid vil der også være fokus på håndtering i form af at blive rørt i øre, på poter, se tænder, blive børste mm. De vil også komme i sele og line, komme ud at køre, blive chippet og sundhedstjekket af vores dyrlæge. 😉
Alto – Gul bånd – Adopteret af Lærke og Anders og flytter til Roskilde 🙂
Aura – Lilla bånd – Adopteret af Birgitte og Ulrik og deres 2 børn og flytter til Herning 🙂
Aslan – Blå bånd – Adopteret af Helene og Ian og deres 4 børn og flytter til Galten 🙂
Aika – Rød bånd – Bliver boende hos os i Agedrup 🙂
Amani / kaldenavn Nanoq – Grøn bånd – Adopteret af Naja og Gustav og flytter til Silkeborg 🙂
Aiko – Sort bånd – Adopteret af Bodil og hendes mand og flytter til Helsinge 🙂
26.05.2020
Alle adoptivfamilierne er nu præsenteret for deres hver især skønne hvalpebasse. Hvor hvem rejser hen, kan ses ved ovenstående portrætter. Alle er super glade inkl. mig, som føler sig heldig over at alt i sidste ende gik op, og jeg glæder mig til at følge de skønne bassers udvikling. 🙂
Det er en dejlig varm dag, hvor alle er lidt sløve. Basserne sover vågner, spiser og leger i høj fart inden de atter trækker sig tilbage i skyggen og sover igen. 🙂
29.05.2020
I dag har vi haft besøg af DKK, hvor hvalpebasserne blev chippet og fik deres helt egen stambog. 🙂 Der trænes renlighed og de er blevet rigtig gode til at holde sig om natten eller vække mig, så de kan komme ud og besørge. De er så dygtige at de ikke længere har uheld på gulvet om natten, og kun brugt tissebakken og vetbeds. Om dagen hvor tempoet er højt, kan der fortsat ske få uheld. Der trænes at gå med sele og line, blive børstet og pillet ved. Der er ingen tvivl om, at basserne har en anden agenda end den vi har, da alt kan og skal leges med og bides i. 😉
De er blevet meget ”hvalp” og meget modige. De er alle meget nysgerrige, sociale og har det mest fantastiske sind med hver især deres personlighed. De følger med i alt og vil være med i alt. Der er ingen tvivl om, at der er sket et ryk i udviklingen og snart er klar til at flytte hjem til deres adoptivfamilier. 🙂 De nyder at være sammen med Fantamor som leger mere med dem, men også irettesætter når de bliver for frække eller for modige. Bertram er bare den bedste legeonkel, som enhver kun kan ønske sig, og basserne er blevet frække og drillesyge overfor ham. Bertram elsker at være legeonkel, dog hopper han højt end imellem for at komme væk fra basserne og få et pusterum. 🙂
I ønskes alle en rigtig god weekend og god Pinse 🙂
Man er på pletten, når der er mad i sigte, og foderfadet er skiftet ud med 3 skåle, så man nu spiser 2 og 2. Fanta spiser selvfølgelig stadig sammen med hvalpebasserne. 🙂
Basserne udfordre højderne og kravler op på alt, hvad der kan kravles op på. Fanta følger nøje med og er ikke altid helt enig i deres modighed og irettesætter dem imellem. Fanta kan simpelhen ikke forstå at hendes babyer har udviklet sig til små bjerggeder. 😉