Uge 3

27.04.2020

  1. uge er nu i gang og babybasserne snakker, spiser og sover meget. De er meget madfikseret og det ser sjovt ud, når Fanta hopper op til dem for at fodre dem. Så kommer der liv i hvalpekassen og de er meget hurtigt henne ved hende, nu hvor alle har fået øjne og kommer mere og mere på benene. 🙂 Det er også blevet svære at få taget portrætbilleder af basserne, da de bevæger sig mere. Men jeg kæmper 😉

De går heller ikke på kompromis med deres vægt som nu ligger mellem 1445 gram – 1710 gram. Faktisk er det kun Aslan som ligger under 1500 gram, men han var også den mindste ved fødslen, hvor han ”kun” vejede 455 gram 🙂

Tæve 1 (Aura/Aika) 

Aslan

Tæve 2 (Aura/Aika)

Amani

27.04.2020

Synes at denne video viser ret godt, hvordan en dag forløber. Spise, blive vasket, øjne der begynder at se, træne at gå på alle fire ben, snakke og sove 🙂

28.04.2020

Det har været en fornøjelse at observere hvalpene i dag, som har fået os til at smile og grine en del. De har imellem søvn og spisning trænet at komme op at gå, og når det lykkes kommer de mega hurtigt fremad. Det betyder også at Fanta er ved at få kamp til stregen, når hun går op i hvalpekassen. I dag kom de så hurtigt og hang på hende, at hun væltede inden hun selv kunne nå at lægge sig ned. 😉 Det skal så også siges, at alle bassebabyerne nu hver især vejer mere end 1,5 kg. =:0

29.04.2020

En dejlig dag, hvor hvalpekassen er blevet udvidet til legestue. Babybasserne er endnu ikke helt klar til at have fri afbenyttelse til legestuen. Men hold da op hvor går det hurtigt med at de vokser, og helt fantastisk at tage en basse op og den kigger en direkte i øjnene. 🙂 Legestuen blev dog afprøvet for en stund, inden turen gik tilbage til hvalpekassen. De tog det rigtig fint og var meget nysgerrige. Fanta tog del i besigtigelsen og holdt godt øje med basserne, så alle var helt trygge – en tår mælk blev det også til. 😉

 

30.04.2020

Nyt er sket i dag. I morges da Lærke sad med hvalpene i legestuen kaldte hun på den ene tæve og minsandten om hun ikke kiggede på Lærke, logrede med halen og gik hen til hende. :-0 Lærke var helt oppe at køre (det var jeg også) over dette syn. En rigtig god oplevelse at gå i skole på. 😉 Desværre nåede jeg ikke at få det foreviget, men det gjorde jeg til gengæld senere på dagen, hvor jeg pludselig ser at flere af bassebabyerne er begyndt at bære sin hale på ryggen. Stor jubel 🙂 

 

01.05.2020

De små basser er ved at få tænder, spidse som syle. Da de jo er så godt i stand – Ja Alto vejer nu over 2 kg :-O, tog vi beslutningen, at de skal i gang med supplerende fast føde.

Det har været en kæmpe oplevelse, at se udviklingen fra at basserne fandt ud af at maden kan spises, til at de står op i tallerkenen og ikke kan få nok af den lækre mad 🙂

Jeg kan desværre ikke give Jer den samme oplevelse som vi har haft i dag, men jeg kan gøre det næstbedste og det at sætte en masse billeder og et par videoer op til Jer, så i tilnærmelsesvis kan fornemmer, hvad det er jeg snakker om.

Se dem, nyd dem og ha en rigtig god weekend 🙂

 

01.05.2020

En helt fornøjelse at se bassebabyerne gå amok i madskålen – Godt at mor Fanta kommer og rydder op efter sine babyer 🙂